I 1977 trak Danmarks Radio stikket til et af landets mest populære radioprogrammer. Dansktoppen havde millioner af lyttere, men blev beskyldt for dårlig smag og for at fungere som reklamesøjle for pladebranchen. Først 16 år senere vendte den klassiske Dansktop for alvor tilbage - og da var tiden pludselig moden til dansktop igen.
Forestil dig, at et radioprogram med mere end 2,5 millioner lyttere i dag blev taget af sendefladen.
Det var ikke desto mindre, hvad der skete i foråret 1977. Efter knap ni år med dansksprogede ørehængere besluttede Danmarks Radio at lukke Dansktoppen.
Dermed sluttede en epoke, der havde været med til at gøre navne som Bjørn & Okay, Birthe Kjær, Dorthe Kollo og mange andre til en del af danskernes musikalske hverdag.
Men historien om Dansktoppen endte ikke dér.
Født som et værn mod den engelske musik
Dansktoppen gik første gang i luften 1. september 1968 med Jørn Hjorting ved mikrofonen. Inspirationen kom fra svenskernes Svensktoppen.
Ideen var enkel: Mens engelsksproget pop væltede ind over Danmark, skulle dansk musik have sit eget udstillingsvindue. På Dansktoppen skulle der synges på dansk, og lytterne var med til at afgøre, hvilke sange der kom øverst på listen.
Det virkede.
Programmet var med til at sætte gang i en bølge af dansksprogede plader, og for flere kunstnere kunne en placering på Dansktoppen være forskellen på anonymitet og landskendt succes.
Bjørn & Okay er et godt eksempel. Gruppen kom med på den allerførste liste med “Du og jeg”, og Dansktoppen blev springbrættet til et gennembrud og en karriere, der kom til at strække sig over årtier.
Men ikke alle elskede musikken
Mens danskerne lyttede, voksede kritikken.
Dansktoppen blev i dele af kulturlivet betragtet som banal og sentimental underholdning. Forfattere og kulturpersonligheder gik hårdt til både programmet og den folkelige musiksmag.
Kritikken var til tider nådesløs. Klaus Rifbjerg sammenlignede ligefrem fænomenet med “den nye pest”, mens andre kritikere brugte betegnelser som “pladderromantik” om musikken.
Men der lå også en mere principiel diskussion bag lukningen.
Dansktoppen var en hitliste, der kunne få direkte betydning for pladesalget. Kritikerne mente derfor, at et program i det licensfinansierede Danmarks Radio kunne komme til at fungere som gratis reklame for pladeindustrien. Kritikken af, at programmet kunne udnyttes som reklame for branchen, var en del af baggrunden for DR-ledelsens beslutning om at lukke det.
Samtidig var Dansktoppen ikke den eneste, der blev ramt. DR lukkede sine hitlister, og flere års kritik af Dansktoppen havde været med til at bane vejen for beslutningen.
Slut - midt i succesen
Det paradoksale var, at publikum ikke havde forladt programmet. Tværtimod.
Da Dansktoppen ophørte i foråret 1977, havde man registreret mere end 2,5 millioner lyttere.
På de sidste lister finder man sange og navne, der fortæller meget om tiden. I februar 1977 lå Jan & René øverst med “Telefonen”, mens John Mogensens “Karl Herman og jeg” lå lige efter.
Så blev der stille. I hvert fald på DR's officielle Dansktop.
Musikken nægtede at dø
Dansktopmusikken forsvandt nemlig ikke, bare fordi radioprogrammet gjorde.
Årene uden Dansktoppen blev vanskelige for genren, men musikken fandt andre veje til sit publikum. Melodi Grand Prix blev et vigtigt udstillingsvindue, dansktoppen levede videre på plader og kassettebånd, og ikke mindst de nye lokalradioer blev senere et sted, hvor den folkelige danske musik kunne høres.
Og efterhånden skiftede tiden igen.
Første comeback mislykkedes
Faktisk gjorde DR et forsøg allerede i 1991.
Men det var ikke den gamle Dansktoppen, lytterne fik tilbage. Hvor den oprindelige liste havde været bygget op omkring dansksprogede sange, var kriteriet nu, at kompositionerne skulle være danske. Det gav programmet en langt bredere musikalsk profil.
Forsøget blev ingen succes. Lytteropbakningen svigtede, og i 1992 blev programmet lukket igen.
Så prøvede DR endnu en gang. Denne gang kiggede man bagud.
I 1993 kom Dansktoppen hjem
Den 8. januar 1993 gik en ny udgave af Dansktoppen i luften.
Nu var man langt tættere på det koncept, danskerne kendte fra de gyldne år. Sangene skulle igen fremføres på dansk, og musikken skulle ligge i det, der blev betegnet som “dansktop-stil”.
Og man var ikke i tvivl om retningen.
I premiereprogrammet kunne lytterne blandt andre høre Richard Ragnvald, Jodle Birge, Country Lise, Bamses Venner samt Keld og Hilda. Dertil kom danseorkestre, der havde opbygget et publikum gennem blandt andet lokalradioerne.
Denne gang virkede det.
Den genfødte Dansktop blev en stor lyttersucces og var med til at sætte gang i en ny opblomstring for den danske slager- og dansemusik. Samtidig faldt comebacket sammen med, at man i 1993 kunne fejre 25 år siden den første Dansktoppen gik i luften. DR gjorde meget ud af jubilæet, og pladeselskaberne sendte stribevis af opsamlinger med de gamle dansktophits på markedet.
50 år efter lukningen
I 2027 er det 50 år siden, DR lukkede den oprindelige Dansktoppen.
Set i bakspejlet fik lukningen derfor ikke det sidste ord.
Den musik, der i 1970'erne kunne blive affejet som simpel og sentimental, viste sig at have en bemærkelsesværdig evne til at overleve. Den fandt nye scener, nye radiostationer og siden nye generationer af lyttere.
Og historien fik en næsten perfekt cirkel: I 1968 oprettede DR Dansktoppen for at give den dansksprogede populærmusik en platform. I 1977 blev programmet lukket efter massiv kritik. I 1991 forsøgte man sig med et ændret koncept, som ikke slog an. Og i 1993 vendte DR tilbage til noget, der lignede den gamle opskrift - dansk sprog, genkendelig dansktopmusik og kunstnere, som publikum allerede havde taget til sig.
Denne gang blev Dansktoppen.
Og 50 år efter den berømte lukning er sangene fra dengang stadig med os.